Bare få skridt fra kysten og de fine badeforhold ved Svinø Strand ligger dette fortrinlige sommerhus. I kan se frem til en veldisponeret og harmonisk bolig, og derudover er den flotte have ligeledes et aktiv, der er værd at medregne i herlighedsværdien. Velkommen til.
Det tager ikke mange øjeblikke at gå til stranden, og for både børn og voksne, vandhunde og landkrabber er forholdene i topklasse. Der er en fantastisk udsigt, hvor I kan følge landskabet helt ud til Knudshoved Odde, og sandbunden er skøn, når man begiver sig ud i bølgen blå for at blive kølet en smule ned i sommervarmen. Området er stille og meget fredeligt, og i de nære omgivelser er der tillige masser af naturoplevelser i vente, hvis I eksempelvis tager til Dybsø Fjord eller Avnø Fjord.
Haven, der omkranser det nydelige sommerhus, er charmerende og spændende. Først og fremmest skaber den lille sø en helt særlig stemning, og hertil bidrager også de høje træer og den åbne plæne, som er velegnet til boldspil og leg. Terrasser er der flere af, så I kan altid finde et sted, der passer til jeres temperament og temperaturen.
Det rummelige sommerhus har et samlet areal på 141 kvadratmeter. I midten af det hele ses en lys og indbydende stue, og i hele sommerhalvåret bliver denne tilmed forlænget ud i den tilstødende udestue. Herudover er der et enkelt, velfungerende køkken, et badeværelse og to værelser i stueplanet, mens herlighederne fortsætter på overetagen med yderligere en stue og endnu to værelser.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag på telefon 5577 4736.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.