Vi kan nu byde velkommen til denne komplet renoverede villa på Skyttemarksvej 48!
Boligen er beliggende i gåafstand fra Næstved centrum, skoler, station og natur. Villaen har i 2024 været igennem en gennemgribende renovering, hvor der bl.a. er lavet helt ny tagkonstruktion, tag, vinduer, lagt gulvvarme overalt og indrettet et helt nyt badeværelse og køkken.
I dag er den indrettet med: Entré, badeværelse med dobbeltvask og bruseniche samt installation til vaskemaskine og tørretumbler, køkken/alrum med god belysning fra det store vinduesparti mod haven samt Vordingborg køkken med kogeø. I stueetagen er der indrettet 2 gode værelser.
1.salen er indrettet med: Stor stue med flot udsigt over byen og op til Sjølundsbakken samt et stort soveværelse.
Opvarmes via fjernvarme.
Udvendigt har den også fået den helt store tur, og fremstår med en nem baghave anlagt med græs, hæk og parkeringsplads. Forhaven er anlagt med skærver. Desuden hører der også et godt udhus/værksted med til.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.