Vi har nu fornøjelsen af, at byde velkommen på Runddyssen 74.
Et 1-plans rækkehus med en skøn udestue, lille baghave og direkte udgang til stort grønt areal. Beliggende i et lukket gårdmiljø i et område med gode stisystemer og stor legeplads. I gåafstand til offentlig transport, dagsinstitution, skole (0.-6.kl.) og indkøbsmuligheder.
Boligen råder over 106 boligkvadratmeter, som er helt optimalt indrettet, indeholder: God og rummelig entré, gæstetoilet, god størrelse badeværelse med kar, soveværelse med skabsvæg og 2 små værelser. Skabsvæggen i soveværelset deler pt. rummet i 2. Oprindeligt er huset født med 3 værelser, så der kan hurtigt og nemt etableres en rigtig væg igen, såfremt der ønskes 3 værelser. Derudover er der praktisk bryggers med installation til vaskemaskine, tørretumbler og udgang samt åbent køkken/stue og alrum, hvorfra der er udgang til den hyggelige udestue og videre ud i en lille have. Gennem havelågen kommer man direkte ud til et grønt areal.
Ejendommen fremstår lys og imødekommende og i velholdt ældre stand. Store vinduer og ovenlysvinduerne sørger for, at der er et godt lysindfald.
Haven er indrettet med hyggelig, fliseterrasse og et mindre udhus.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.