Lejligheden, som har en god planløsning, fordeler sig på 90 kvm og indeholder: Entré/fordelingsgang, flot nyistandsat badeværelse med bruseniche, stort soveværelse med skabe, børneværelse, Vordingborg køkken fra 2015 i lyse elementer og plads til spisebord, stor, lys opholdsstue med udgang til rummelig sydvendt altan.
Boligen har flotte skibsgulve med sorte fuger. De hvidmalede lofter og vægge brydes elegant af enkelte kalkmalede vægge, som giver lejligheden en god dybde. Desuden har sælger i sin ejertid renoveret badeværelset og skiftet vinduespartiet samt døren ud til altanen.
Beliggende i velfungerende ejerforening med lave fællesudgifter og gode faciliteter som parkering, grønne områder, legeplads og mulighed for leje af carport og festlokale.
I børnevenligt, lukket område med p-plads, kort til indkøb, dagsinstitutioner og Sct. Jørgens Butikscenter.