1-plansvilla på Valnødvej i Fensmark i gule sten med god planløsning med 3 værelser, mulighed for 4 samt 2 badeværelser. Huset fremtræder velholdt og planløsningen giver mange muligheder for indretning alt afhængig af, hvor stor en familie man er.
Huset indeholder: Entré/fordelingsgang med rummeligt bryggers med grovkøkken og adgang til godt loftrum med ståhøjde, soveværelse, badeværelse med bruseniche, gæstebadeværelse og 2 værelser.
Fra fordelingsgangen opholdsstue med udgang til terrasse og mulighed for at åbne op til det nu store spisekøkken. Indvendig fremtræder boligen lys og venlig.
Grunden er på 795 kvadratmeter, og haven er pæn anlagt med beplantning, fliseterrasse, græs og orangeri, hvor sommeren kan forlænges.
Ejendommen ligger på lukket vej i børnevenligt kvarter, med stisystemer. Kort cykel-/gåafstand til indkøb, skole, børnehave og idrætshal, samt Stenskoven og Holmegaard Mose. Opvarmes med fjernvarme.