Efterårsvej 21, 4700 Næstved

I hjertet af det populære Kalbyriskvarter ligger denne bolig. Ejendommen har gennemgået omfattende istandsættelse og fremstår lys, indbydende og med en flot tilstandsrapport.

Indretningen er således: Entré med trappe til kælderen, opholdsstue med åbent køkken alrum og dobbelt terrassedør ud til den store udestue der fungerer som integreret del af huset. Soveværelse med skabsvæg, lyst flisebadeværelse med bruseniche. Kælderen indeholder 4 gode disp. rum i boligstandard samt et bryggers/fyrrum. Alle rummene har vinduer, radiatorer og desuden luftvekslere der sikrer sundt indeklima. Derudover er der omfangsdræn om bygningen så kælderen er meget anvendelig.

Grunden er på hele 1.042 m2, hvorved der er plads til stor flisebelagt indkørsel, garage, flere terrasser, solkroge og den skønneste græsplæne i baghaven der indbyder til spil og leg.

Beliggende i attraktivt kvarter med kort afstand til børnehave, skole, indkøb og få minutters cykeltur fra station og centrum.

Her får du virkelig mange kvadratmeter for pengene! Kontakt os for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.