Sommerhuset er beliggende i det eftertragtede kvarter på Cypresvænget, Karrebæksminde.
Sommerhuset er placeret tilbagetrukket på egen grund i en hyggelig og med en helt ugernet have og med et skønt miljø med terrasse. Grunden er med en god randbeplantning og nem at holde, således at fritiden kan anvendes på afslapning eller de mange aktiviteter, som Karrebæksminde også har at byde på.
Indretningen fremgår af plantegningen, men man bør bemærke den gode udestue, der i forbindelse med sommerhusets stueareal, giver et dejligt lysindfald og er velegnet til at holde familie sammenkomst eller til at hygge med vennerne. Sommerhuset er generelt i god stand og solidt bygget og er med både brændeovn og varmepumpe. Badeværelse og køkken er af ældre dato.
Foruden de gode 75m2, er der på grunden opført og godkendt både carport og redskabsbygninger. Herunder et næsten nyt, opført i 2019, der er indrettet meget fint og anvendes som disponibelt rum.
Det hele er med sin beliggenhed en rask gåtur eller et smut på cykel fra det pulserende fritidsliv ved kanalen og lystbådehavnen i Karrebæksminde. Badestranden og restauranter ligger endnu tættere på.