Mejerivej 7A, 4700 Næstved

Villaen har en utrolig ugenert beliggenhed med grund op til lille lund i det attraktive villakvarter i Holsted Nord. Sælgerne har siden de købte det i 2016 bl.a. lavet ny varmekilde i form af luft-til-vand varmepumpe, genvexanlæg, nyt bryggers og anlagt ny indkørsel.

Boligen, der er flot lys og indflytningsklar, indeholder: Entré med fordelingsgang - Nyere praktisk bryggers fra 2018 med udgang til indkørslen, god opbevarings- og bordplads, vask samt vaskemaskine og tørretumbler - Stort kontor - Badeværelse med kar - Stort åbent køkken, stue og alrum med store vinduespartier, 2 udgange til sydvestvendt terrasse og med rigtig god plads til tv- og spiseafdeling - 2 gode børneværelser - Stort forældresoveværelse med skabsvæg og adgang til eget - Badeværelse med bruseniche.

Boligen opvarmes med økonomisk, nyere luft-til-vand varmepumpe suppleret med solcelleanlæg og genvexanlæg, som begge bevirker for at varmeforbruget er meget lavt. Solcelleanlægget kører på nettomålerordningen hvilken først udløber i 2032, denne ordning kan køber søge om at overtage.

Den lukkede have er nemt anlagt med græs, enkelte træer og buske, højbede til køkkenhave, stor flisebelagt terrasse med 2 overdækninger og havedam.

Desuden stor nyanlagt indkørsel med installation til opladerstander til el-bil. Udhus med stor overdækning til fx cykelparkering eller lignende.

Bemærkningen i tilstandsrapporten omkring kloakrøret i bryggerset (nr. 12) samt bemærkninger omkring tagrende på carport (nr. 27) og på udhuset (nr. 28, 29, 30 og 31) vil alle blive udbedret forinden salg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.