logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Spurvevej 108, 4171 Glumsø

Charmerende svensk Trelleborghus med stor have

Velkommen til Spurvevej 108 et velholdt og indbydende træhus fra 1998 med masser af atmosfære og en god planløsning, beliggende i et meget børnevenligt parcelhuskvarter.

Boligen rummer i alt 151 kvm bolig og fremstår som et klassisk svensk træhus med et varmt og hyggeligt udtryk. Den gode indretning giver plads til både familieliv, gæster og privatliv, mens de mange vinduer bidrager til et dejligt lysindfald.

I stueplan byder huset på en rummelig og sammenhængende opholdsafdeling med 2 stuer en suite den ene med brændeovn og alrum, hvor der er god plads til både spisebord og hyggelige sofamiljøer. Herfra er der en naturlig forbindelse til køkkenet, så familiens samvær kan fortsætte på tværs af rummene og med udgang til terrassen er det også nemt at rykke stemningen udenfor. Derudover kan du finde 2 værelser, entré med trappe til 1. salen, badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers.

På 1. salen findes endnu et stort værelse, repos og et stort uudnyttet loftsrum. 

Udenfor fortsætter den hyggelige stemning. Ejendommen ligger på en velanlagt grund med grønne omgivelser, flere frugttræer og buske. Desuden både en sydvendt og vestvendt terrasse, som giver rig mulighed for at nyde den frodige have. 

Ejendommen ligger lige ud til et stort grønt område, og på den anden side ligger du i en "firkant" med et rigtigt godt naboskab og indrettet med bord/bænkesæt, sandkasse og gynger. Via stisystemer er du tæt på både institutioner, folkeskole (0-9 kl.), indkøb og sportsaktiviteter. Glumsø rummer også flere specialbutikker og en station med halvtimesdrift til fx København. 

Lyder det som ejendommen du leder efter? Ring til os på tlf. 5577 0051

Økonomi
Pris
2.695.000 kr.
Udbetaling
135.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.237 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.261 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.083 kr.
Johnny Rosendal Sørensen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE
Nyeste