






Ladbystræde 1, 4700 Næstved
Landligt beliggende 1,5 plan hus ca. 6 km fra Næstved.
På Ladbystræde 1 finder I denne hyggelige ejendom med en fredelig beliggenhed omgivet af grønne omgivelser og åbne marker. Her får I følelsen af at bo på landet med naturen lige uden for døren, samtidig med at Næstveds mange indkøbsmuligheder, skoler og fritidstilbud ligger blot ca. 6 km væk.
Ejendommen rummer 82m2 fordelt på stueplan og 1. sal. Boligen byder på entré, badeværelse, køkken samt et lyst alrum i åben forbindelse med stuen. De store vinduespartier giver et dejligt lysindfald og skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv. På førstesalen findes repos og to værelser.
Grunden udgør 785 m² og er anlagt med græsplæne, beplantning og hæk, som skaber gode rammer for både afslapning og leg. Til ejendommen hører desuden en rummelig garage-/udhusbygning på 51 m² med mange anvendelsesmuligheder til hobby, værksted, opbevaring eller parkering.
En charmerende ejendom for jer, der drømmer om fredelige omgivelser, natur tæt på hverdagen og samtidig ønsker kort afstand til Næstved.



